Vegansk og glutenfri julehotdog – Give Away “Plantebaseret Fars”

Reklame for Muusmann Forlag

Vegansk og glutenfri julehotdog med julekrydrede veganske pølser ala julemedister. Jeg har afprøvet opskrifter fra kogebogne Plantebaseret fars og pølserne her er tilpasset efter en opskrift i bogen. Jeg har brugt andre krydderier og boghvedemel i stedet for hvedemel eller er opskriften og fremgangsmåden som i bogen.

Som en del af Bloggers By Hearts veganske serie har vi en række Give Aways på veganske kogebøger i samarbejde med Muusmann Forlag. Jeg valgte at lave Give Away på bogen “Plantebaseret Fars” af Sofie Bild, fordi plantefars i butikkerne ofte indeholder gluten. Derfor vil jeg gerne give en af mine følgere muligheden for selv at lave lækre retter med plantebaseret fars uden gluten. Opskrifterne i bogen er ikke lavet glutenfri, men du kan fint erstatte hvedemel med en glutenfri mel i alle opskrifterne.

For at deltage i konkurrencen og vinde bogen “Plantebaseret Fars”, skal du gå ind på min facebookside eller min instagramprofil og finde opslaget med min give away.

vegansk og glutenfri julehotdog

Plantebaseret Fars

Sofie har en rigtig hyggelig tone og starter bogen med et let teoriafsnit, som klæder dig godt på til at gå i køkkenet og lave dine egne veganske farsretter. Der er ingen løftede pegefingre, bare gode råd og vejledninger. Bogen kommer vidt omkring og der er opskrifter på alt mellem himmel og jord.

Bogen er grundig og alle opskrifterne er nemme at følge, hvilket gør det dejligt nemt at gå igang med plantefars i eget køkken. Jeg kan klart anbefale bogen også til dig, der bare gerne vil have en kødfri dag eller to. Der er rigelig inspiration til masser af lækker og velsmagende plantebaserede retter til en travl hverdag.

Vegansk og glutenfri julehotdog

Jeg valgte at lave en tilpasset version af de veganske pølser, fordi det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har lavet burgere, palnteboller og lasagne men aldrig pølser. Og så er vi tæt på jul, så jeg tænkte det gerne måtte være noget med smag af jul. Derfor faldt valget på julehotdogs. Jeg fandt opskrifter på hjemmelavede julemedister og brugte de samme krydderier, som bliver anvendt i den klassiske julemedister og tilpassede opskriften i bogen til dem.

Du skal bruge noget husholdningsfilm, der kan tåle opvarmning. Standard husholdningsfilm afgiver mikroplast og giftstoffer ved opvarmning til over 40 °C. Du kan købe husholdningsfilm, der tåler op til 100 °C og jeg anbefaler, at du bruger den type, når du kaster dig ud i at lave veganske pølser. Det kan f.eks. købes her.

Veganske julekrydrede pølser ala julemedister

Veganske julekrydrede pølser med øl, nellike og allehånde

Køkken Dansk
Keyword glutenfri, julekrydret, plantebaseret, pølser, vegansk
Forb. tid 1 day
Tilb. tid 1 time
Antal 6 stk

Ingredienser

Veganske julekrydrede pølser

  • 1 dl kogte butterbeans
  • 1 dl hasselnødder
  • 1 løg
  • 1 tsk stødt allehånde
  • 1 tsk stødt nellike
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk stødt sort peber
  • 1 dl øl Daura fra Estrella Damm er glutenfri og vegansk
  • dl boghvedemel
  • ½-1 l grøntsagsbouillon Til at kogning

Topping til julehotdogs

  • 1 rødløg
  • 1/8 rødkål
  • 2 appelsiner

Sådan gør du

Veganske julekrydrede pølser

  1. Hak hasselnødderne fint, pas på at der ikke er for store stykker hasselnødder tilbage. Mos de kogte butterbeans groft med en gaffel, der må gerne være store klumper.

  2. Blend løget sammen med øl og krydderier.

  3. Bland det hele sammen med boghvedemelet til du har en blød fars. Du skal kunne forme pølser med hænderne, som holder formen. Hvis den er for blød kan du komme lidt mere boghvedemel i.

  4. Klip et stykke film på ca 25 cm af og læg det på bordet. Form en pølse af en sjettedel af farsen og læg den midt på filmen. Rul filmen stramt om pølsen uden at klemme den flad. Vrid enderne, så du lukker pølsen fint inde i filmen.

  5. Bring ½ l bouillon i kog i en stor gryde eller høj pande. Læg pølserne med filme på side om side i den kogende bouillon og tilføj mere til de er næsten dækkede.

  6. Skru ned for varmen og lad det simre i 15 minutter. Tag gryden af varmen og lad dem stå i den varme bouillon i 20 minutter.

  7. Stil pølserne på køl stadig med filmen på natten over eller til de skal bruges.

  8. Pak pølserne ud af filmen og steg dem på en pande, præcis som du ville gøre med en alm. pølse.

Topping til julehotdogs

  1. Skær rødløgget i fine skiver og skær rødkålet ud i meget fine strimler. Pres den ene appelsin henover rødløg og rødkål, bland det godt sammen og lad det trække til resten er klar. Jo længere jo bedre så start gerne med det, inden du steger pølser.

  2. Skær den anden appensin ud i fileter.

  3. Placer en pølse i et lunt brød og kom rødkål, rødløg og appelsinfileter på

De hotdogbrød jeg har i forvejen er med æg, så her får du også opskriften på glutenfrie og veganske hotdogbrød. Opskriften finder du her nedenfor.

Veganske og glutenfrie hotdogbrød

Ret brød, frokost, Hovedret, Snack
Køkken Amerikansk, Dansk
Keyword Brød, Hotdog, plantebaseret, Pølsebrød, vegansk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 1 time 50 minutter
Antal 16 stk

Ingredienser

Veganske og glutenfrie hotdogbrød

  • 25 g gær
  • 8 dl lunkent vand
  • 30 g loppefrøskaller fintmalede
  • 15 g groft salt
  • 80 g mælkefri margarine
  • 2 tsk kardemomme
  • 60 g sukker
  • 485 g lys glutenfri basismel
  • 70 g kartoffelmel
  • 100 g fuldkornssorghummel

Sådan gør du

Veganske og glutenfrie hotdogbrød

  1. Opløs gæren i lunkent vand i røreskålen til din røremaskine og pisk loppefrøskallerne i.

  2. Riv margarinen på et rivejern ned i skålen og kom salt, sukker og kardemomme i. Rør det hele grundigt sammen på høj hastighed mens du afvejer melet.

  3. Kom melet i lidt ad gangen til du har en let klistret sammenhængende dej. Det er ikke sikkert du skal bruge det hele.

  4. Lad dejen hæve i 30 minutter.

  5. Med våde fingre formes 20 aflange brød. Sæt dem i to rækker i en bradepande med kant. De må gerne stå tæt så de kan vokse sammen i siderne.

  6. Lad hotdogbrødene efterhæve i 30 minutter.

  7. Bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i 15-20 minutter til de er flot gyldne

  8. Træk dem fra hinanden når de er kølet lidt af.

Lad juleglæden sprede sig i det kødfrie køkken og forkæl din familie med en vegansk og glutenfri julehotdog. Dejligt krydret og fuld af lækker smag.

Her finder du de andre Give Aways

Share:

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering