Jeg fik den idé, at det kunne være fantastisk, at lave glutenfrie honningkager. I ved de der honninghjerter med chokoladeovertræk og et lille glansbillede af julemanden. Rigtige honningkager!
Så jeg gik igang med at læse op om det og faldt over en artikel i samvirke, hvor en bager forklarede principperne bag honningkagebagning. Det tog næsten modet fra mig, da processen bygger på den strukturelle ændring, der sker med gluten når det påvirkes af honning igennem en månedlang lagring.
Damn, så honningens indvirkning på gluten er det primære for, at få den luftige bløde og samtidigt lidt seje kage, som honninghjerter er.
En masse forsøg blev lavet
Da jeg elsker en udfordring, besluttede jeg mig for at prøve alligevel. Jeg valgte at teste med forskellige melblandinger, da de er udviklet til at efterligne hvedemel og gluten så meget som muligt. Så tre forskellige af dem blev testet med og uden tilsættelse af husk under og efter lagring med honning.
Det med at bruge melblandinger har jeg bittterligt fortrudt. De to der virkede er udgået og så startede jeg forfra!
Derfor har jeg nu udviklet min egen melblanding, som jeg ved ikke udgår og som virker hver gang. Den er supersimpel og nem at lave og så har du altid den gode melblanding på lager.
Du kan finde den lige her.
Glutenfrie honningkager
De er blevet præcis, som jeg drømte om. Hvert år når jeg laver dem, gerne i nye former, vender minderne tilbage til barndommens julemarkeder. Det var årets højdepunkt at få et honningkagehjerte med et glansbillede af julemanden på.

Glutenfrie honningkager
Dn ultimative julekage! Honningkagehjertet med chokoladeovertræk og et glansbillede af julemanden – helt glutenfrie.
Ingredienser
Fordejen
- 270 g honning
- ½ dl vand
- 10 g psylliumfrøskaller
- 250 g lys glutenfri basismel
slutdejen
- 2 ½ g kanel stødt
- 2 ½ g nelliker stødt
- 2 ½ g ingefær stødt
- 5 g potaske
- 5 g hjortetakssalt
- 1 stk æggeblomme
pynt
- 200 g overtrækschokolade
Sådan gør du
Fordejen
-
Kom honning i en gryde og varm det forsigtigt op til det er helt flydende.
Det må ikke koge. -
Pisk vand og psylliumfrøskaller i den lune honning.
-
Pisk melblandingen i til det er en klistret dej og lad det køle af.
-
Stil dejen i køleskabet i en lukket beholder i 4-6 uger.
Slutdejen
-
Bland alle krydderierne sammen og bland dem med æggeblommen.
-
Tag din fordej ud af køleskabet og vend den ud på bordet. Nu skal du arbejde krydderblandingen godt ind i dejen. Det skal være helt blandet.
-
Rul din færdigblandede dej ud på et meldrysset bord og stik kagerne ud i den form og størrelse du foretrækker.
-
Læg dine kager på en bageplade med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 180 °C i 6-8 minutter.
Lad dem køle af på bagepladen.
Pynt
-
Smelt chokoladen og overtræk de afkølede kager.
Opskriftsnoter
Hvis din fordej har sat sig fast i den beholder det har stået i på køl, kan du dyppe den i kogende eller meget varmt vand, så løsner den sig nemmere.
Det kan også være en god idé at lade fordejen står ude ved stuetemperatur natten over, da den så er nemmere at arbejde med.
Hvis du gerne vil pynte med noget andet en mørk chokolade. Kan du bruge hvid chokolade og farve det med blåbærstøv eller hindbærstøv.
Glutenfrie honningkager uden chokoladovertræk kan holde sig ca. en måned på køl.

Kan man ikke blande krydderier i med det samme, når man laver dejen, så den er totalt indarbejdet i dejen?
Venligst Rie Møller
Forfatter
Hej Rie
Alle de opskrifter jeg har fundet kommer man det først i efter lagring. Jeg vil tro, at det vil nedbrydes eller påvirke honningen negativt. Jeg har ikke overvejet om man kan, da der alligevel skal indarbejdes en æggeblomme efter lagring, og så kan man bruge krydderierne til, at se om det er ordentligt blandet.
mvh Tekla
Det ser rigtig lækkert ud. Hvor mange kager får du ud af en portion?
😄Lea
Forfatter
Hej Lea
ca 20 stk. men det kommer an på den udstiksform du bruger og hvor tyndt du ruller dejen ud.
mvh Tekla
Tak.
Skal man røre i dejen i de 30 dage?
Synes det ser lidt stift ud allerede…😳
Forfatter
Hej Lea
Nej, dejen skal bare stå. Den kan godt blive hård, men hvis du tager den ud og lader den stå en time på køkkenbordet, bliver den hurtigt blød fra varmen af dine hænder, når du arbejder med den.
Evt. kan du dyppe beholderen i varmt vand, så bliver det nemmere at få ud af den.
mvh Tekla
Hej, 🙂 Hvis er man er kommet lidt sent igang med juleriget. Hvad sker der så hvis det står mindre end 1 måned? Fx 25 dage?
Stiller du det i køleskab?
Mvh Louise
Forfatter
Hej Louise
Jeg vil tro at det ikke vil gøre så stor en forskel med et par dage mindre. Så jeg ville helt sikkert prøve det.
Ja det skal stå på køl, med mindre du har et tempereret viktualierum, som altid er under 10 grader.
mvh Tekla
Hvilken mel er bedst, Orange Finax eller Farina?
Forfatter
De er nogenlunde lige gode. Farina gør dejen en lille smule nemmere, at arbejde med når man ruller den ud. Men dem med Finax har en smule bedre konsistens efter bagning. Så det er et spørgsmål om meget små forskelle.
mvh Tekla
De er bare gode, bagte dem sidste år, og gør det igen iår.
Jeg indarbejder krydderierne i dejen med det samme,
Jeg lader det nu ikke stå en måned, bare et døgn,
og det påvirker hverken honningen eller andet,
de smager bare godt.
Men kan forestille mig at de kemiske bagepulvere kan give en negativ påvirkning af dejen,
hvis det skal ligge mindst 1 måned.
Forfatter
Hej Carsten
Tak for det fine tip. Jeg læste en masse om honninghjerter, da jeg lavede opskriften. Grunden til at lade dejen stå og arbejde, er at det giver en anden krumme. De gode gamle honninghjerter, som bagerne har her til jul står i op til 6 måneder.
Men jeg skal da lige prøve, at lave en lille portion og se om jeg kan se, mærke eller smage forskel 😀
mvh Tekla
Min fordej har stået 3 mdr i køleskabet og var stenhård. Efter tilsætning af krydderier og æggeblommer blev det bare til sand fra Sahara. Der skete intet der fik dejen til at hænge sammen. Tilsatte lidt youghurt naturel og fik den til at blive for klistret til at rulle ud. Så det hel er bare hældt ud på bagepladen og glattet ud til en stor plamage. Lige hevet det ud af ovnen. Spændt på at smage
Forfatter
Hej Susanne
Det lyder godt nok mærkeligt. Håber at det smager godt, når det er færdigt. Jeg kan slet ikke lige forestille mig, hvad der kan være sket. De gange jeg har prøvet, hvor det ikke virkede, var det alt for klistret og blødt. Jeg har ikke oplevet, at det blev tørt, som du beskriver det.
Havde du det i en beholder med tætsluttende låg?
Mvh Tekla
Hvilken melblanding vil du bruge, nu hvor orange finax ikke fåes mere? Hvor kan man købe glutenfrit Farina?
Vh Trinr
Forfatter
Hej Trine
Hvis du prøver at opdatere din side vil du se at jeg har rettet det til min egen lyse glutenfrie basismel.
Det er den jeg bruger til at lave dem med nu. Den udgår nemlig aldrig 😘
Kærligst Tekla
Har bagt disse skønne honningkager sammen med børnene. Med lidt mel på bord og kagerulle går det glat.
Ang opskriften ville det være en hjælp, hvis krydderierne angives i tsk-mål, da min helt almindelige køkkenvægt ikke er så fintfølende.
Tak for opskriften
Forfatter
Hej Elin
Det lyder godt at I har haft en god oplevelse med at bage dem.
Jeg skal opmåle krydderierne i tsk eller spsk næste gang jeg laver dem, så det er nemmere. De alm. køkkenvægte er sjældent så fintfølende at de kan klare så små mængder, men Santa Marias små blå krydderiposer inderholder næsten altid 5 g. så det kan du gå efter.
mvh Tekla
Hey
De opskrifter jeg har set, skal hjerterne ligge på køl i fugtig håndklæde, skal disse også det?
De blev helt perfekte🤩 Tak for en god opskrift og for at få det til at være lidt mindre hårdt at have cøliaki i julemåneden.
Forfatter
Hvor er det dejligt at høre Stine 🙂
Hej Tekla
Tak for en fin opskrift. Hvor længe mon man kan lade sådan en dej stå på køl før brug? 😊
Forfatter
Hej Krista, den originale opskrift på honningkager, siger minimum 1 måned og op til 6 måneder. Jeg har ikke prøvet at lade dejen stå i 6 måneder, men honning har naturligt antibakterielle egenskaber, som forlænger holdbarheden.
De kan også bages indenfor et par dage, og blive rigtigt lækre. Men honning indeholder også en del enzymer, så smag og konsistens udvikler sig konstant under lagringen. Derfor lagres traditionel honningkagedej i op til 6 måneder.
mvh Tekla
Hejsa TEKLAS KØKKEN
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvor mange honninghjerter, man kan få af en portion, hvis man bruger en udstikke på 15 bred og 12 lang. den størelse man får i den gamle by
Forfatter
Hej Charlotte
Måske 4-6, mere tror jeg ikke du får af en enkelt portion. Jeg laver dem altid mindre, for jeg synes hellere jeg vil have flere end store kager. Så føles det som om jeg får mere ud af dem.
Mvh Tekla