Go Back
+ servings

Naturligt glutenfrie æbleskiver med en overraskelse

Luftige velsmagende naturligt glutenfrie æbleskiver med fyld af smeltet nougat.

Antal 15 stk

Ingredienser

  • 3 æg
  • 60 g smør eller margarine
  • 5 g loppefrøskaller fintmalede (reklamelink)
  • 1 dl vand
  • 5 dl kærnemælk
  • ½ stang vanille
  • 3 spsk sukker
  • 270 g glutenfri melmix
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 2 tsk kardemomme
  • 50 g blød nougat

Sådan gør du

  1. Del æggene i hvider og blommer og pisk hviderne helt stive. Smelt smørret og lad det køle af.

  2. Pisk loppefrøskaller og vand godt sammen og lad det stå i 5 minutter.

  3. Pisk æggeblommer, smeltet smør og kærnemælk sammen med loppefrøskallerne.

  4. Skrab kornene ud af vanillestangen og bland dem med sukkeret. Bland resten af de tørre ingredienser sammen med sukkeret.

  5. Rør de tørre ingredienser i de våde ingredienser til du har en jævn dej.

  6. Vend de stivnede æggehvider i dejen.

  7. Skær nougaten i tern på ca. 1x1 cm.
  8. Varm en æbleskivepande godt op og kom lidt smør i hvert hul. Fyld dej i til ca. 5 mm under kanten.

  9. Når kanten bliver brun vendes hver æbleskive ¼ omgang. Læg 1 tern nougat i, fyld lidt ekstra dej i og vend dem helt rundt. Husk at få den øverste kant et stykke ned under kanten på æbleskivepanden, så æbleskiven lukkes helt.