Hvad er bedre end en svampet og fugtig glutenfri æblekage på en regnvejrsdag? Det er sæson for friske sprøde og søde æbler. Brug dem i en lækker kage og forkæl dem du holder af.
Svampet og fugtig glutenfri æblekage
Svampet og fugtig glutenfri æblekage
Ingredienser
- 200 g smør blødt
- 200 g sukker
- 4 æg
- 1½ tsk bagepulver
- 200 g mandler malet til mel
Sådan gør du
-
Pisk smør og sukker til en luftig jævn smørcreme. Det tager ca. 10 minutter på højeste hastidhed med piskeren.
-
Tilsæt æggene 1 ad gangen. Det er vigtigt at hver æg er blandet helt i før det næste tilsættes.
-
Bland bagepulver og mandelmel sammen og vend det forsigtigt i massen.
-
Beklæd en springform med bagepapir og hæld dejen i. Skær æblerne ud i tynde både og pres dem let ned i dejen. Læg dem så tæt som muligt. Dejen vil hæve op omkring æblebådene. Du kan lægge dem i mønstre hvis du har lyst.
-
Bag kagen ved 180 °C i 60 minutter. Tjek om kagen er færdig med en kødnål, hvis dejen sidder fast på kødnålen skal kagen have lidt længere tid.
Opskriftsnoter
Hvis du ønsker en mere krydret kage, kan du drysse overfladen med lidt kanel før bagning.
Server kagen lun med flødeskum eller creme fraiche.
hvordan tror du det bliver hvis man også tilsætter marcipan? 😊
Forfatter
Hej Dorthe
Det tror jeg vil smage rigtig godt. Og konsistensen på en kage har ofte glæde af marcipan.
Så slå dig endelig løs og prøv.
Venligst Tekla
Hvor mange æbler skal der bruges til opskriften?
Forfatter
Hej Cecilie
Det kan jeg da godt se mangler i ingredienslisten, det må jeg lige få rettet.
Jeg bruger mellem 2 og 4 æbler afhængig af størrelsen og hvor tæt jeg sætter dem.
Mvh Tekla
Ser lækker ud – Kan man erstatte æbler med rabarber?
Mvh Mette
Forfatter
Hej Mette
Det kan man garanteret godt, men ellers så har jeg denne rabarbertærte, som er helt vildt lækker. https://teklaskoekken.dk/laekker-glutenfri-rabarberkage/
Mvh Tekla
Hej Tekla
Kan jeg fryse kagen ? Eller evt. dejen
Forfatter
Hej Inger
Jeg må være dig svar skyldig, jeg har ikke prøvet at fryse hverken kagen eller dejen. Men de fleste kagedeje og kager kan fryses uden de store problemer, og denne indeholder ikke noget, der får mig til at tænke, den ikke kunne fryses.
mvh Tekla
Hej Tekla
når jeg læser opskriften kan jeg ikke finde ud af, hvor mange æbler der skal bruges
Forfatter
Hej Charlotte
Det kommer an på størrelsen af æblerne, hvor tykke du vil have skiverne og hvor tæt du lægger dem. Mindre æbler skal du bruge flere af en store æbler færre. Hvis du laver tykke skiver, går der flere æbler til end hvis du laver tynde skiver. Så det er ikke skrevet i, fordi det er op til dig, hvor mange æbler du vil bruge.
Jeg bruger små syrlige æbler, i tykke skiver som jeg lægger tæt. Og det er 3-4 æbler.