Readathon: Nemt Glutenfri og Vi kan ikke Tåle Gluten

Indlægget indeholder reklame

Her i maj måned kører Bloggers by Heart(reklamelink) readathon hvor de forskellige bloggere læser bøger der passer til deres indhold. Der er selvudvikling, rejsebøger, kogebøger og masser af andet godt til hjernen. Jeg afholdt en afstemning på Facebook og Instagram hvor du kunne være med til at bestemme hvilken bog jeg skulle læse. Da Nemt Glutenfrit og Vi kan ikke Tåle Gluten fik lige mange stemmer, valgte jeg at læse dem begge to.

Jeg har været så heldig at få lov til at give et eksemplar af hver bog til to heldige vindere. Du kan enten vinde Nemt Glutenfrit eller Vi kan ikke Tåle Gluten ved at skrive en kommentar under indlægget her. Du skal fortælle mig hvilken bog du vil vinde og hvorfor. D. 31 maj trækker jeg en vinder af hver bog.

Nemt Glutenfrit

Nemt glutenfrit er en kogebog udgivet fra forlaget Fadl(reklamelink), som har nogle glutenfrie kogebøger og andre relevante bøger. Nemt Glutenfrit indeholder 75 nemme glutenfrie opskrifter til hverdag og fest. De er allesammen naturligt glutenfrie og de fleste er også uden sukker og tæt pakket med grøntsager. De fleste søde opskrifter i bogen er også med mindre sukker eller helt uden. Nogle af opskrifterne er vegetariske eller veganske men der er også mange opskrifter med fisk og kød.

Opskrifterne er lavet af flere forskellige bloggere, kokke og kogebogsforfattere. I indekset kan du se hvem, der har lavet hvilke opskrifter, så du kan tjekke hvad de ellers har lavet. Nogle er kendte ansigte og andre er helt nye og spændende bekendtskaber.

Jeg har selvfølgelig testet flere af opskrifterne og jeg er virkelig vild med dem især disse kålvafler med svampe. Ja, der er fintrevet kål i vaflerne og du kan hverken smage det eller mærke det på konsistensen.

Kålvafler

Lækre sundere glutenfrie vafler med revet kål.

Ret frokost, Morgenmad
Køkken Dansk
Keyword glutenfri, sundmad, vafler
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 6 hjertevafler

Ingredienser

  • 3 æg
  • 4 dl vand
  • 10 g loppefrøskaller
  • 250 g kål revet eller fint hakket
  • 100 g quinoamel
  • 1 tsk fint salt

Sådan gør du

  1. Pisk æg og vand sammen og pisk loppefrøskaller i og lad det stå i 10 minutter.

  2. Rør fintrevet kål , quinoamel og salt i til du har en forholdsvis fast dej.

  3. Varm dit vaffeljern op og fordel 1 dl dej ud til kanterne og bag dem gyldne.

Opskriftsnoter

Hvis du bruger grønkål får vaflerne en grøn farve og hvis du bruger rød spidskål eller rødkål får vaflerne en rødlig farve.

vaflerne her er madvafler og derfor er smagen i dem ikke overdøvende, de skal spises med fyld for at komme til deres ret. I Nemt glutenfrit sættes de sammen med fyld med svampe, men du kan bruge lige hvad du har lyst til.

I opskriften ovenfor har jeg skiftet kikærtemel ud med quinoamel fra Aurion(reklamelink), fordi det var det jeg havde på lager. Jeg brugte spidskål, men du kan bruge en hvilken som helst kål også blomkål, som smager af mere end spidskål.

Vi kan ikke Tåle Gluten

Maj-Britt Møller manglede en bog, der kunne hjælpe hende og ikke mindst hendes børn, da de pludselig stod med tre familiemedlemmer ud af fem, der fik diagnosen Cøliaki. Alle familiens madvaner og hele deres liv blev vendt på hovedet lige pludseligt. Men det rækker jo ud over familien hverdag, når du ikke tåler gluten og det er det bogen tager fat på. Bogen kan købes her; Vi kan ikke Tåle Gluten(reklamelink)

Hvordan forholder du dig til børnefødselsdagen, hytteturen og sportsstævnet som forælder? Hvordan føles det at være udenfor og hvordan påvirker det det sociale i skolen? Hvordan påvirker det hele famileins hverdag, når en eller flere medlemmer ikke kan tåle gluten

Alt det får du familiens bud på i bogen, ærligt og ligefremt. De lægger ikke skjul på hvor svært det kan være, men fremhæver også de positive ting. Der er ingen opskrifter i bogen, men de giver gode råd til alt fra madpakker og fredagsslik. Bogen er skrevet i børnehøjde , mne indeholder også afsnit om teori og gode råd til forældre og bedsteforældre.

Selvom du ikke har cøliaki, men reagerer på gluten af andre grunde kan du bruge bogen til at danne dig et overblik over hvad en glutenfri livsstil indebærer. For det er langt mere end at undgå brød og pasta, og hvis du virkelig er nødt til at skære de glutenholdige fødevarer ud af din kost er der hjælp at hente til hele familein.

Jeg har tænkt mig at låne bogen her til mine familiemedlemmer, som har lidt svært ved at forstå det her med, at jeg ikke kan tåle gluten. Vi kan ikke Tåle Gluten forklarer på et basalt niveau hvad det handler om, så alle kan være med.

Readathon hos Bloggers by Heart

Som en del af Bloggers by Heart samarbejder jeg med en flok andre bloggere om den her readathon. Serien startede d. 7 maj og herunder finder du en liste over de bøger vi har læst.

Selvom der ikke er andre af bloggerne der skriver om glutenfri kost, så synes jeg du skal kigge nærmere på de bøger de anmelder. Der kunne være nogle af dem du fandt interessant og flere af bloggerne afholder konkurrencer hvor du kan vinde bøger.

Share:

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering