Mona Lisa Odense – glutenfrie pastaretter

Pastaretter, ægte italienske pastaretter uden gluten! Hvordan kunne jeg dog først have opdaget det et halvt år efter, at jeg fik diagnosen. Men nu ved jeg det og jeg vil i hvert fald nyde hver en bid fremover 😉

Jeg tog min søster med derned mandag d. 16 marts til sen frokost/tidlig aftensmad kl 15. Vi skulle i biografen kl 19, til et arrangement som Odense Internationale Film Festival havde arrangeret i samarbejde med Film for alle Odense. Det var en gennemgang af de otte bedste animerede kortfilm fra filmfestivallen i 2014, med præsentation af Jakob Stegelmann. Jeg er totalt fan af Jakob Stegelmann og nyder at se troldspejlet!
Jeg besluttede, at vi skulle have en rigtig hyggelig søsterdag ud af det. Så jeg inviterede hende med ud at spise og så gik vi en tur rundt i centrum og spillede Ingress.

Jeg ved godt, at der pt er en lille smule nerd overload og at det intet har med restauranten, at gøre. Men det er relevant for min anmeldelse af restauranten, da mit humør var meget godt, og forventningerne var sat rigtigt højt. Stemningen man går ind til en oplevelse med har ofte stor betydning for, hvilket indtryk man går derfra med. Dagen emmede af hygge og gode oplevelser og restaurantbesøget var ikke en undtagelse.

Mona Lisa

Jeg havde kigget på hjemmesiden flere gange hjemmefra og var faktisk ikke voldsomt imponeret over menukortet. Det har alle de klassiske italienske retter, men virkede ikke til at kunne meget mere end det.
Min roommate har været der et par gange, med sin glutenintolerente veninde og har ikke talt specielt varmt om restauranten. Hun udtalte, at hun ikke ville vælge at gå derind i andre sammenhænge. Så jeg var ikke overbevist om, at stedet kunne meget andet end tilbyde glutenfrie alternativer, som ikke findes andre steder.

Jeg havde bestilt bord, selvom det ikke var nødvendigt. Vi blev modtaget rigtigt godt og der blev hældt et glas frisk vand op til os idet vi satte os. Vi kiggede på menukortet og der var en frokostmenu, en aftenmenu, to årstidsbestemte ekstramenuer. Jeg var jo kommet for at teste deres glutenfrie pastaretter, så jeg valgte sådan en fra frokostmenukortet. Min søster valgte en platte med forskellige småretter, tapasagtigt bare på italiensk. Den blev serveret med brød til, og indeholdt en bruchetta og andet, der potentielt var brød/melbaseret, så jeg havde afskrevet den som valgmulighed.

2014-03-21 15.22.51

Maden

Der var anvendt en reduceret balsamico til platten og vi spurgte hvad forskellen var på balsamico og reduceret balsamico. Den meget søde tjenerinde forklarede, at den reducerede koges ind til en sirup og at eddiken koger af i den process, så det bliver meget sødt.
Vi bestilte vores mad og da maden kom havde hun parmesanosten med ved siden af, da hun ikke var sikker på, at det var glutenfrit. De bruger forrevet parmesanost og hun vidste ikke om, der blev revet andet på samme maskiner og om det var garanteret glutenfrit. Det var en rigtig fin gestus og viser, at de er opmærksomme på forureningsproblematikken i deres process.

2014-03-21 15.22.05

Platte

Pastaretten som jeg fik var udsøgt, de glutenfrie pastaskruer var kogt perfekt og sovsen smagte fantastisk. Jeg havde bestilt én med italiensk pølse og ærter i flødesovs.
Platten som min søster fik, så virkelig appetitlig ud og faktisk var det eneste på den, jeg ikke kunne spise det lille stykke bruchetta. Resten var ganske glutenfrit og blev serveret med en hel del salat og grønt. Platten kan helt sikkert udgøre en lækker frokost, uden brød til og den tunmousse der var på bruchettaen, kunne helt sikkert serveres alene ovenpå salat. Så med enkle små justeringer og anmodninger, kunne den blive et fint glutenfrit måltid.
Desuden har de to forskellige retter med glutenfrie Gnocchi, så man kan få en god oplevelse med mange valgmuligheder på menukortet.

Jeg gik derfra med en meget positiv oplevelse. Servicen og maden var fantastisk og stemningen i restauranten var hyggelig.

Ud over at man kan få en hyggelig restaurant oplevelse tilbyder de take-away fra Rosticceriaet ved siden af restauranten. Det er samme køkken, så de har samme glutenfrie muligheder for take-away.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *