Politikken skriver om madtrends for 2015 at det bliver grønt, glutenfrit og gæret.

Glutenfrit som trend

Det er superlækkert hvis glutenfrit bliver moderne. Selvom det udvander konceptet en smule, vil det gøre glutenfrie produkter billigere og mere tilgængelige. Du kan så diskutere, om det er godt, at det bliver et modefænomen og dermed allemandseje. Risikoen er, at folk ikke tager det lige så seriøst, hvis du siger du ikke kan tåle gluten. For mange vil sige, at de ikke kan tåle det uden, at få en læges ord for, at de rent faktisk ikke kan tåle det.

Gluten er ikke sundt for nogen, at indtage i store mængder og der kan være fordele, at hente i forhold til velbefindende ved, at skære det væk. Men det kan ligeså godt skyldes, at man derved automatisk får et lavere indtag af stivelse end fraværet af gluten i kosten. Jeg vil derfor gerne, at folk siger stivelses- og kornfrit, hvis de gerne vil undgå gluten, uden, at have en diagnosticeret glutenintolerens/-allergi. Men jeg må nok leve med, at det ikke bliver sådan.

Respekt for sygdom

Forstå mig ret, jeg respekterer ethvert grundlag, for at vælge at leve glutenfrit, og alle er velkomne her på siden. Det er bare vigtigt, at skelne mellem dem, der virkelig ikke kan tåle det og dem der vælger det fra. Jeg selv hører til i en mellemkategori, jeg har ikke cøliaki, som er den eneste form for reel glutenallergi. Men jeg har min læges ord for, at gluten gør noget uhensigtsmæssigt for min krop. Derfor er det bedst, at leve uden. Jeg tror, at mange ville få samme besked, hvis de havde en lige så åbensindet læge, som jeg har. Desværre er lægestanden ret firkantet, når det kommer til fødevareintolerenser. Har du ikke antistoffer i blodet, så er det placeboeffekten man oplever ved bedring.

Stivelsesfattigt

Det med, at stivelsesfattig kost efterhånden er anerkendt for, at være gavnlig for mange. Kommer også til udtryk i at paleo- og low-carb kostretningerne ikke ryger ud af trendsene i 2015. Disse kostretninger, sammen med LCHF er jo naturligt glutenfrie. Det er dejligt, at der fortsat vil være meget inspiration, at hente til lækker glutenfri mad derfra. Jeg bruger det meget som inspirationskilde. Man skal jo pludselig til, at finde på noget andet end pastaen og brødet. Det kan indimellem være en udfordring 😉

Personligt er jeg glad for det øgede fokus, da det vil betyde flere gode idéer og inspiration. Så jeg velkommer både madtrenden, men også det øgede fokus på diagnosticering og symptomatik, som kommer til udtryk i denne artikel

Bæredygtighed, økologi og lokale varer

Bæredygtighed og lokal mad, kommer der også mere fokus på og det er jeg meget glad for. Vi producerer en masse lækkert mad her i landet, som vi ikke selv har adgang til. Det forhandles ikke i supermarkederne. Super Brugsen er allerede godt med på den front, de har mange lokale produkter, specifik for landsdelen butikken ligger i. De er også godt med på økologi, som også spås, at få en fremgang.

Det er virkelig dejligt, at se at fokus flyttes til kvalitet, sundhed og bæredygtighed efter lang tid med fokus på pris. Danskerne vil hellere give lidt ekstra for, at få færre pesticider, mindre forabejdede fødevarer. For ikke at glemme fødevarer, der ikke er transporteret den halve klode rundt, før de havner i indkøbskurven. Visse ting vil vi dog altid skulle have udefra, eksotiske frugter kan ikke dyrkes her. Hvis vi vil bruge dem, så er vi nødt til at gå på kompromis. Jeg er ok med at gå på kompromis på nogle ting, men jeg mener at det er vigtigt, at vælge disse ting med omhu.

Mindre kød på bordet

Jeg selv er ikke meget for tendensen med mindre kød, da jeg er et kødøre og virkelig elsker et godt stykke kød. Men jeg vil da helt sikkert vælge dansk kød og så er jeg jo vild med tendensen om, at man skal vælge andre kødtyper end ko, gris og kylling. Danskerne har i mange år nu spist næsten udelukkende kød fra disse tre dyr, og det er synd. Vi producerer noget eminent lækkert lammekød herhjemme, gedekød smager også ret lækkert og kanin er virkeligt lækkert og magert kød. som også produceres i danmark.

Tendensen med selv, at holde høns og kaniner til slagtning er på vej frem. Det skyldes delvist det øgede fokus på dyrevelfærd og de klare signaler fra fødevare industrien om at, de ikke vil lægge strategien om. Men det nedsætter jo også den negative effekt på miljøet, som den nuværende kødproduktion har. Jeg kunne godt selv finde på, at have kaniner i baghaven til kødproduktion på et tidspunkt. Og jeg vælger økologisk kød, når jeg har valget. Desværre er der ikke altid så stort et udvalg af det økologiske kød. Fokus på andre typer kød end de konventionelle, kan også sende signal om, at vi ikke vil have kød fra dyr, der bliver overmedicineret og mishandlet, altsammen i effektivitetens navn. Hvis vi vælger det økologiske svinekød, lammekødet eller gedespegepølsen i stedet for den af gris, så sælger de færre grise og flere vil vælge, at lægge produktionen om.

Mere smag og nydelse

Fokus på smag og nydelse er også en af de trends der spås at blive stor i 2015. Det kommer lidt automatisk med fokus på økologiske og lokale produkter. Mad generelt smager bedre, jo kortere det har været undervejs og jo mere naturligt det er produceret. Økologisk produktion af fødevarer er mere naturligt end konventionelt landbrug. Økologisk kød og mejeriprodukter ved man har mere og bedre smag, samt en sundere sammensætning af fedtsyrer, mineraler og vitaminer. Det samme gælder nok også langt hen ad vejen for grønt. Og jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at en solmoden tomat fra Alfred og Katrine på Fyn smager langt bedre end en spansk tomat modnet under transporten.

Fermentering

Hvad gæret angår, så menes der ikke et højere forbrug af gær fra køledisken. Nej her menes skam hjemmelavet surdej, saurkraut og andet af samme skuffe. Du ved sådan noget, som farmor altid havde igang i skabet da vi var børn. Vi vender tilbage til en gør det selv kultur, hvor madlavning ikke kun indebærer færdigtilberedning af forarbejdede fødevarer. Vi vil selv plukke bærrene til marmeladen, lave surdejen til bondebrødet og fermentere kålen. Eller i hvert fald i teorien, vores hverdag levner jo ikke tid til, at plukke nok ribs, blåbær, tyttebær og brombær selv til hele familiens forbrug. Men vi vil i det mindste selv koge marmeladen af de bær vi køber fra frost. Hvilket giver os en større kontrol med indholdet og ikke mindst sukkermængderne.

Mindre sukker

Købemarmelade indeholder 50-60 % sukker ofte, og det er jo unødvendigt meget sukker. I min farmors unge dage sagde man minimum 30 % helst 50 % da sukker konserverer. Et højt sukkerindhold var den eneste måde, man kunne få det til, at holde længe nok i fadeburet. Men idag med køleskabe, er det slet ikke nødvendigt med så meget sukker. Når jeg laver marmelade har det 10-15 % sukker og så skolder jeg glassene og kommer marmeladen i mens den er varm. Når glas og låg stadig er varme fra skoldningen og marmeladen er varm, så dannes der vacum i glasset under nedkøling. Det forsegler glasset og marmeladen kan uden konserveringsmiddel holde tre måneder uåbnet på køl. Åbnet er det ca. en måned, så jeg laver små portioner.

Generelt er jeg meget positiv overfor de nye trends indenfor mad og fødevarer, de er et skridt i den rigtige retning! Og forhåbentligt vil det demonstrere forbrugernes ønsker meget klart for fødevareproducenterne. Vi vil have rigtig mad!
Jo flere supermarkedskæder, der tager det her alvorligt og øger udbuddet af økologi, lokale varer og flere typer kød end gris, ko og kylling. Jo nemmere bliver det at vælge de gode alternativer, så jeg er meget glad for, at supermarkederne er opmærksomme på at det er det danskerne vil have. Så selv den helt almindelige husholdning kan være med, det har krævet lidt mere tid, overskud og penge indtil nu.