Månedens Gæst – Sydhavnsmor

Her i November er månedens gæst – Sydhavnsmor aka May Silja Andersen Holm. Månedens gæst har været nedprioriteret i en periode, for jeg har haft vildt travlt. Du har måske læst om køkkenombygningen, min dårlige fod, som har kostet 2 måneder på krykker og stadig driller en del, og mit stressende arbejde, som jeg har sagt op. Det er gået ud over serien med månedens gæst og bloggen generelt.

Men nu er serien tilbage og den genopstår med besøg fra Sydhavnsmor. Mays blog er ikke som sådan en glutenfri blog, men hun har en del glutenfrie opskrifter. Lige nu er hun aktuel med en ny kogebog med sundere kager, som allesammen er glutenfrie, uden tilsat sukker og med lavt kalorieindhold. Det er jo slet ikke så ringe, hvis du med god samvittighed kan spise kage til hverdag, vel? Det kan du med Sydhavnsmors nye kagebog.

Månedens gæst – Sydhavnsmor

May skriver om alt mellem himmel og jord, og jeg har især fulgt med på instagram, hvor hun deler hverdagsbilleder fra et farverigt liv. Den kan du følge med på lige her Sydhavnsmor.dk. May har også en YouTube kanal.

Månedens gæst - Sydhavnsmor

Jeg har kigget med på en del af hendes glutenfrie opskrifter, som også næsten allesammen er i den sundere ende af skalaen. Jeg elsker mine kager og spiser gerne mindre, for at få en god sød kage med en god økologisk rørsukker i. Men det er da fristende, at spise kage hver dag og alligevel holde den sunde og måske endda slanke linje. Kig ind og se hendes opskrifter på Sydhavnsmor og du kan selvfølgelig også følge May på Facebook.

Jeg har som altid stillet May nogle spørgsmål og her kommer hendes svar. Tag godt imod månedens gæst – Sydhavnsmor.

Hvorfor laver du glutenfri mad?

Det gør jeg heller ikke udelukkende i mit eget køkken, men jeg startede med at gøre det på bloggen fordi min søster har cøliaki og jeg derfor har været vandt til altid at tage hensyn til det. Jeg delte en opskrift på nogle grønne proteinboller, som blev læst 80.000 gange meget hurtigt. Så delte jeg en til glutenfri opskrift og fik pludselig en stor følgerskare, der levede glutenfrit.
Månedens gæst - Sydhavnsmor

Hvorfor startede du din blog?

Fordi jeg i 12 år havde været skribent for flere magasiner, både fast og løst. Min veninde opfordrede mig til at starte min egen website, så jeg kunne skyde alle mine ideer ud når det passede mig.

Hvilken ingrediens har du altid i dit køkken?

Sukrin Gold.

Hvilket glutenfrit produkt har du altid ved hånden?

Jeg har næsten altid en (melfri) kage, én af dem fra min nye e-bog, “Kager – hver dag” i køleskabet – eller i hånden 😉
Månedens gæst - Sydhavnsmor

Hvad er din guilty pleasure når det kommer til mad?

OST – i massevis! Ost og vin!

Vil du dele en af dine opskrifter med mine læsere?

Selvfølgelig vil May det og hun har valgt at dele Verdens nemmeste chokoladekage uden mel og laktose med dig.  Hvis du ikke spottede det, så sneg, der sig også lige en opskrift på grønne proteinboller ind tidligere.
Månedens gæst Sydhavnsmor

Hvad drømte du om at blive, da du var lille?

Fotograf eller journalist (nok mest det sidste). Jeg startede faktisk også på RUC i 2006 for at læse journalistik men blev aldrig færdig.

Hvor går din drømmerejse hen?

Mexico, Zanzibar eller Costa Rica! Men jeg vil også meget gerne tilbage til Californien og New York igen -snart!

Brætspil eller filmaften? Hvilke spil og/eller film?

Filmaften, selvom jeg også elsker at spille. Jeg kunne engang huske alle spørgsmålene i Trivial Pursuit, så jeg var fandme svær at gamble mod. Jeg tror nu jeg ville blive banket nemt ud i dag.

Hvilket motiv tager du flest billeder af?

KAGER 😉
Månedens gæst - Sydhavnsmor

Hvilket råd vil dit fremtidige jeg om 10 år give dig nu og her?

Det var godt du stolede på at det hele nok skulle gå, for det gør det altid, når man tror på det.
Månedens Gæst - Sydhavnsmor
Tak til Månedens gæst – Sydhavnsmor for lækre opskrifter og god inspiration. Hvis du har lyst til at læse hvad de andre gæster har svaret på mine spørgsmål, så kan du finde hele serien lige her – Månedens gæst. Der finder du også masser af lækre opskrifter og god inspiration til at gøre livet uden gluten til en leg.
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *