Jeg har indledt et samarbejde med Josephine Helbrandt, hvor jeg én gang om måneden skal lave en opskrift til hendes blog. Hun har en fast serie kaldet sund torsdag og én gang om måneden, skal jeg levere en opskrift til den serie.
Den første opskrift er én af dem jeg brugte til Copenhell, hvor jeg i år stod for at lave mad til 85 sultne frivillige i vikingeområdet. Og man skulle ikke tro det men vikinger elsker salat. Det er altid vildt populært, når jeg laver salat. Denne her er også både flot og utroligt lækker. Den kræver lidt mere arbejde end en klassisk salat, men det er arbejdet værd.
Lækker sommersalat med bagte radiser i eddike
I finder opskriften på Josephines blog. Men jeg vil gerne komme med et tip til at gøre den endnu bedre. Prøv at drys lidt grofthakkede saltmandler eller fetaost over, det salte akkompagnerer det sure i radiserne perfekt. Jeg serverede den med lune frikadeller, men den vil helt sikkert også gøre sig perfekt til grillaften med vennerne.
Hver måned vil jeg linke til den opskrift jeg laver til Josephine. Men det er da også en god idé, at følge med hos hende og få alle de andre gode opskrifter.