Sidst kæresten var på besøg hos mig i Odense, havde vi lyst til pizza og så bestilte vi glutenfrie pizzaer fra Mona Lisa til afhentning. Og wow de var gode. Vi havde tænkt at bestille dem fra Rosticceria, men de lukker ret tidligt. Det er ret ligemeget, da de deler køkken med Mona Lisa, så det ville være præcist den samme pizza, hvis den var bestilt ved Rosticceria.
Det eneste minus er at der ikke er udbringning, men det ligger 10 minutters gang fra min lejlighed, så det er til at overleve.
Vi valgte en med italiensk landpølse, bøffelmozzarella, tallegioost, portobellosvampe og trøffel olie, kaldet Boscaiola samt en med oksemørbrad i tyndeskiver, rucola, mozzarelleaost, parmesanost og trøffelolie kaldet carpaccio di carne. De smagte begge fantastisk, den med italiensk landpølse var dog ret snasket, da der er meget fedt i osten og så olie oveni, det blev lidt voldsomt. Den anden var bare så god bunden var perfekt og så var oksekødet bare så lækkert.
De bager dem i foliebakkerne for at undgå de kan forurenes med gluten fra berøring af overfladerne i ovnen. Men der bages almindelige pizzzaer i samme ovn, dog ikke samtidig, det skal man være opmærksom på.
Parmesanosten kom seperat, da den kan indeholde spor af gluten fra rivningen, men det er ikke noget jeg har oplevet at reagere på. Det er bare så venligt af dem at gøre opmærksom på det, så man kan undlade at spise den hvis man er meget følsom.
De har styr på tingene og laver eminent lækkert mad, så jeg kommer til at elske det sted mere og mere.