Indlægget indeholder reklamelinks (markeret med *)
Sprøde og lækre glutenfrie knækbrød, der smager af mere. De er den perfekte snack og så lækre til frokost og i madpakken.
Noget af det bedste er at de er nemme at lave og hvis du opbevarer dem rigtigt, holder de sig lækkert sprøde længe.
Jeg har mine i en fin dåse fra Søstrene Grene, som passer til de farver jeg har i mit nye køkken. Men du kan fint bruge en alm kagedåse eller anden tætsluttende beholder.

Glutenfrie knækbrød
Sprøde og lækre glutenfrie knækbrød med masser af smag
Ingredienser
- 1 dl. havregryn
- 1 dl. chiafrø
- 1 dl. gule hørfrø *
- 1 dl. græskarkerner
- 1 dl. sesamfrø
- 2 dl. vand
- 1 dl. olie – jeg brugte rapsolie
- 1 dl. kartoffelmel
- 1 dl. majsmel
- 0,5 dl. boghvedemel
- 1 tsk. salt
- 1 tsk bagepulver
Sådan gør du
-
Rør det hele godt sammen.
-
Tag 2 stykker bagepapir og rul din dej ud mellem dit papir.
-
Derefter skærer du dine knækbrød op i passende stykker.
-
Bag dem med det samme ved 180 grader i ca 25 min.
Jeg valgte at bruge de glue hørfrø, da jeg syntes at den mildere og mere nøddeagtige smag er fantastisk. Desuden er de også flot gyldne og giver et flot farvespil sammen med den grønne farve fra græskarkernerne.
