glutenfrie boller/glutenfrie hveder

Fantastiske glutenfrie boller til store bededag

Normalt spiser du hveder til store bededag, men da vi jo ikke tåler hvede, må vi holde os til disse lækre, luftige glutenfrie boller. Du kunne godt kalde dem glutenfrie hveder, men jeg synes ikke helt det er korrekt. Navnet er jo bundet op på det faktum, at de originale er lavet af ren hvedemel.

Jeg har valgt, at bage bollerne tæt sammen, så de får de velkendte brudflader. Det giver den rette sprødhed, når de varmes op igen.

Hvorfor er det at du spiser glutenfrie hveder til store bededag?
Store bededag er en sammenlægning af mange bededage, fordi det var for ofte, folk skulle have fri til at bede. Men det betød så, at dagen blev holdt endnu mere hellig og alle skulle holde fri. Selv bagerne, som ellers aldrig holdt fri.

For at folk ikke skulle hensmægte en hel dag uden brød. Kan du forestille dig panikken? bagte bagerne hveder dagen før, som man kunne riste og spise på store bededag. Traditionen er i dag blevet til, at de fleste spiser de lune ristede hveder om torsdagen inden store bededag.

Disse glutenfrie boller, eller glutenfrie hveder om du vil, er fryseegnede. De kan bages flere dage i forvejen og så tages op og ristes på dagen.

glutenfrie boller/glutenfrie hveder

Glutenfrie boller/ glutenfrie hveder

Lækre bløde og smagfulde glutenfrie boller, du kan godt kalde dem glutenfrie hveder 😉

Ret brød
Køkken Dansk
Keyword boller, Brød, glutenfrie hveder
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 25 minutter
hævetider 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 20 minutter
Antal 6 personer

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 2 ½ dl lunkent vand
  • 20 g husk
  • 2 æg
  • 3 ½ dl mælk havremælk, rismælk eller lign
  • 100 g glutenfri fuldkornshavremel
  • 2 tsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 2 tsk kardemomme
  • 50 g blødt smør evt. mælkefri margarine
  • 225 g fuldkornsrismel evt erstattes af kikærtemel eller anden hvid mel
  • 225 g hvidt rismel

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i vandet og pisk husk i. Pisk æg og mælk i sammen med havremel. Lad det stå i 5 minutter.

  2. Rør salt, sukker, kardemomme og smør i, til det er ensartet. Rør nu resten mel i og lad det hæve i 45 minutter.

  3. Dejen er ret blød men tag den ud på bordet og del den i 8-12 stykker. Det gør ikke noget hvis du slår lidt af luften ud af dejen, de skal nok blive fluffy alligevel.

  4. Med meget våde hænder former du 8-12 boller, som lægges forholdsvist tæt i en bradepande eller ovnfast fad af passende størrelse.

  5. Stil dem til efterhævning i 45 minutter. Bag dem ved 225 ºC i ca 25 minutter, til de er godt gyldne.

  6. Lad dem køle helt af og rist dem igen før servering.

Hav en god store bededag og nyd at have en fridag, hvis du er så heldig.

11169885_10205816848273188_6243836882272345809_n

Få mit cheat sheet til glutenfri bagning lige her

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *