Glutenfri chokolade konfektkage – uden mælk, smør og sukker

Basen for denne glutenfri chokolade konfektkage – uden mælk, smør og sukker er sødekartofler. En rodfrugt, som har en meget sødlig smag. At bruge sødekartofler i stedet for mel giver en blød konsistens og en naturlig sødme. At der ikke tilsættes sukker eller smør gør det til en mindre usund kage.

Glutenfri chokolade konfektkage – uden mælk, smør og sukker

Glutenfri chokolade konfektkage - uden mælk, smør og sukker

En sundere kage med sødskartofler.

Ret kage
Køkken Dansk
Keyword Kage, Konfekt
Antal 8 personer

Ingredienser

  • 500 g sødekartofler
  • 10 dadler
  • 2 æg
  • 25 g loppefrøskaller
  • 30 g kakaopulver
  • 1 tsk vanillepulver
  • 2 spsk kartoffelmel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 spsk flydende sødemiddel kan udelades
  • 100 g chokolade 70 %

Sådan gør du

  1. Kog sødekartoflerne i letsaltet vand i ca 15 minutter, eller til de er møre. 
    Hæld vandet fra og blend sødekartoflerne med dadlerne. 

  2. Pisk æg og loppefrøskaller godt sammen og lad det stå og hvile i 5 minutter. 

  3. Bland kakaopulver, salt, vanillepulver, kartoffelmel og bagepulver sammen. Pisk det i skålen med æg og loppefrøskaller til det er arbejdet helt ind.  Brug gerne dejkrogen på røremaskinen, det giver den bedste struktur i loppefrøskallerne. 

  4. Bland sødekartoffelmassen i og bland til du har en helt ensartet dej. 

  5. Kom dejen i en form, foret med bagepapir, det kan være en rugbrødsform eller en brownieform.
    Bag kagen ved 200 °C i 60 minutter. 

  6. Riv choloaden fint og drys det over den varme kage straks efter du tager den ud af ovnen. Lad kagen køle helt af og stil den på køl.

Share:

4 Comments

  1. Charlotte
    2018-09-18 / 8:10 pm

    Dejligt med en kage der også kan spises af diabetiker.

    • Tekla
      Forfatter
      2018-09-18 / 8:36 pm

      Hej Charlotte
      Ja det må jeg indrømme, at jeg ikke har gjort så meget i. Men det skal jeg da nok lige tænke ind i fremtiden, at der godt må være mere af den slags.
      Venligst Tekla

  2. 2018-09-22 / 8:02 am

    Mmmh den må jeg prøve, FET lyder virkelig spændende med sød kartoffel i 🙂

    Kh Maria silje

    • Tekla
      Forfatter
      2018-10-10 / 10:45 am

      Hej Maria Silje
      Søde kartofler er dejligt alsidige og jeg elsker smagen af dem.

      Kærligst Tekla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering