Glutenfrie julefavoritter – Teklas bedste juleopskrifter

Glutenfrie Julefavoritter er Teklas Køkkens bedste glutenfrie juleopskrifter til alle julens arrangementer samlet i en e-bog.

E-bogen byder på opskrifter på det gode brød til julens fester, f.eks. et Groft kernebrød og lækre Sprøde Kardemommekiks.  Der er opskrifter på klassiske småkager, som Jødekager, Citronspecier og Honningkagehjerter.

I afsnittet Julens hyggestunder finder du desuden æbleskiver med en lille overraskelse, store luftige Norske Klejner og varm julechokolade. Julen er en festlig tid og selvfølgelig er der også festlige kager, som en flettet julekringle eller en smukt pyntet julekrydderkage med nougat og juleslik på toppen.

Alle opskrifter er naturligt glutenfrie og kan laves mælkefrie. Mange af opskrifterne kan også laves veganske.