Nu har vi været vidt omkring i Marokko på denne ferie og har gjort nogle erfaringer om hvordan man handler med sælgerne, hvor tingene er billigst og hvor meget man giver drikkepenge til de forskellige.
Drikkepenge
Drikkepenge er jo noget vi er uvante med i Danmark. Men vores guide kom med nogle guidelines og så har vi fundet nogle ekstra punkter til den. De små mønter; 1 og 2 mad (marokkanske Dirham) er svære at få og kuffertbærerne på hotellerne takker hellere nej end tager imod dem. Det er passende med 5-10 mad til kuffertbærerne på hoteller. Forvent at du ikke selv får lov til at bære kufferten. Vi oplevede, at det var en fordel at lægge 10+ mad til rengøringspersonalet. Så får du bedre sæber og cremer på badeværelset.
Guiden sagde, at toiletdamerne skulle have 1 eller 2, men de fleste fik altså 5 fordi vi ikke havde de små mønter. Tager du billeder af vandbærere, gadekunstnere og lign. så er dét god stil lige at stikke dem en femmer. Hvis det føles forkert, kan du overbevise dig selv om at det er ulandsbistand. Det føles lidt som tiggeri, men det er en integreret del af kulturen og bør respekteres. Hvis I deltager i ture med guide og/eller chauffør, så er det kotume, at give drikkepenge til guide og chauffør. Niveauet er mellem 5 og 20 mad alt efter hvor tilfreds du er og hvor gavmild du er.
På restaurant og café er tommelfingerreglen, at man giver 10-20 % af beløbet oveni i drikkepenge. Vi har diffentieret meget, da servicen varierer meget.
At handle med sælgerne og hvor det er billigst
Det er jo sådan en kultur hvor man prutter om prisen. Og de steder hvor de er vant til turister, starter de altså i absurde priser. Så vær ikke bange for at starte med et modbud, som er lige så absurd lavt. Eksempelvis fik vi en tagine til 150, hvor han startede med 700. Stå fast, sig nej og gå. Hvis de er interesserede i et salg, følger de efter og giver sig. Ellers så gå, de andre har de samme ting og vil sikkert gerne handle. Bliv ved til de græder sagde en dansk guide på et af stederne, så ved i at i får en god pris.
Marrakech var klart den dyreste by, og inde i souken i centrum af medinaen var det ekstremt dyrt. Jo længere væk fra Djema el Fna jo billigere, husk dét! I Meknes var priserne gode og fair fra starten. Hele spillet med at forhandle var mindre påtaget og anstrengende i de mindre byer. Essaouira var dér, vi havde sværest ved at presse dem, men de startede også lavt.Vi undlod at købe for meget på rundturen. Det virkede som en dårlig idé at slæbe for meget rundt på tingene. Men jeg fortrød det lidt, da jeg opdagede hvor meget dyrere det var i Marrakech.
